Carelog søger Speditør - Import Søfragt

Hos Carelog er vi altid på udkig efter dygtige folk, der ønsker at bidrage til videreudviklingen af vores virksomhed!

Vi er i en rivende udvikling og søger en udlært og erfaren søfragts speditør med mod på nye udfordringer og lyst til være med til at udvikle Carelog.

Hvad kan vi tilbyde?

Du vil blive beskæftiget i en ung virksomhed, hvor fleksibilitet og kvalitet er nøgleord, og hvor der er en klar holdning til at kunderne er i centrum for det, vi foretager os. Du får mulighed for at sætte dit præg på hverdagen, for hos os er der ingen regler om, at tingene nødvendigvis skal være, som de var i går. Vi er en virksomhed i konstant udvikling, – og her vejer de gode argumenter tungest..

Du vil få arbejdsplads på vort kontor på Århus sammen med etablerede Carelog medarbejdere, og med en høj grad af ansvar og mulighed for at påvirke de daglige opgaver. Du vil arbejde i et internationalt arbejdsmiljø med meget kunde- og leverandørkontakt – samt dialog med oversøiske kontorer og samarbejdspartnere.

Vi er på udkig efter en medarbejder, der:

  • Er erfaren speditør indenfor søfragt. Gerne med erfaring indenfor både import og eksport.
  • Er meget salg, service- og kunde minded – og formår at tage fuldt ejerskab over sine kunder og forretning
  • Er udadvendt og god til at tale med andre mennesker.
  • Har en positiv og logisk tilgang til hverdagens opgaver.
  • Bevarer overblikket i pressede situationer og arbejder struktureret og proces orienteret.
  • Formår at tage ansvar og har lyst til at gøre en forskel.  

Der lægges desuden vægt på, at du har udpræget ordenssans, godt købmandskab og gode samarbejdsevner i mindre teams. Det forventes at du er ansvarsbevidst og ikke har problemer med at udfordre alle muligheder for forbedringer. Derudover lægger vi vægt på at du har et godt humør, selv i en hektisk hverdag.

Har ovenstående vakt din interesse? Har du lyst til at bidrage til den positive udvikling i Carelog Freight Service A/S - og mener du at netop du er den profil vi er på udkig efter?

Så send din ansøgning til Jesper Thomsen på jt@carelog.dk eller ring 79434311, hvis du har spørgsmål.

Ledige stillinger